fbpx

3 grunde til et advisory board

Som nystartet iværksætter eller ejer af en mindre virksomhed er det fedt at sige: “Jeg bliver nødt til at vende det med min bestyrelse”. Det signalerer til omverdenen, at du allerede driver en vellykket virksomhed.

Desværre er der ind i mellem forvirring om de to begreber bestyrelse og advisory board – det har vi berørt i et andet indlæg – men har du bare én af de to, så hold dig ikke tilbage med at bruge ovennævnte sætning – den er rar at sige, og den giver pondus.

Sandheden er, at ikke enhver opstart har brug for en bestyrelse – og i mange tilfælde er du langt bedre tjent ved at sammensætte et advisory board med mentorer, der kan byde ind, når det er nødvendigt, i stedet for at sætte formelle rådgivere på lønningslister eller opgive en procentdel af din virksomhed.

Vi opfordrer alle iværksættere, og i særdeleshed små og mindre virksomheder til at få sit eget advisory board, fordi:

1. En god rådgiver vil fortælle dig sandheden

Mange iværksættere har tendens til at opfatte alle ældre og succesfulde personer som gode rådgivere, men det er ikke altid en god idé.

Dine forældre eller dine venner vil ikke fortælle dig, hvad du virkelig har brug for at høre. De er måske de helt rigtige, når du har brug for opmuntring. Men hele pointen med at have rådgivere er at omgive sig med mennesker, der siger tingene, som de er. Det er dem, der siger: “Hør nu her, du er ikke en fantastisk sælger, du har brug for …”, eller ”Dine økonomiske færdigheder er ikke tilstrækkelige, lad os …”. Du har brug for folk, der taler rent ud af posen, for at du kan blive succesfuld.

Har du det rette advisory board, vil de arbejde for at gøre dig bedre, uden at tage en masse hensyn, der kan sløve dine handlinger.

En anden vigtig overvejelse er om de rådgivere, du vælger, har en økonomisk interesse i at din virksomhed bevæger sig i en bestemt retning. Rådgivere skal ikke skubbe dig til at tage beslutninger, der kommer dem selv til gode på din og din virksomheds bekostning.

Det kræver tålmodighed og behørig omhu at opbygge et godt advisory board. Giv det tid og sørg for, at du vælger folk, der har din bedste interesse i tankerne.

2. Venner og familie skal ikke være rådgivere – medmindre de lever op til alle krav

Det kan ikke gentages for ofte, hvor vigtigt det er for dig at vælge rådgivere baseret på erfaring, ikke personlige forhold.

Venner og slægtninge er tilbøjelige til at blive dårlige rådgivere, fordi de er for tætte på dig. Netop fordi de er tætte på dig, vil de sandsynligvis være tøvende med at gøre de to ting, du virkelig har brug for: At fortælle dig de hårde sandheder, og støtte dine mere risikable ambitioner.

Venner og familie skal udelukkende betragtes som rådgivere for din virksomhed, hvis de virkelig bringer betydelige kvalifikationer på bordet.

Det er langt bedre for dig, at familie og venner fungerer som mentorer på afstand.

3. Rådgivere kan senere blive økonomiske interessenter i din virksomhed

Hvis du vil have tunge rådgivere med megen erfaring eller specialviden om netop dit forretningsområde, kommer du ikke altid uden om at skulle betale for indsatsen. Den type rådgivere kan ofte tiltrækkes med:

  • En andel af din virksomhed
  • En fast pris forbundet med hvert møde eller per time

Vi vil dog opfordre dig til at tage et grundigt kig på begrebet sweat equity. Dette er metoder, hvor en rådgiver involverer sig mod fx at købe sig ind med en ”tilbagesalgspligt”, eller får ret til at købe sig ind senere på meget fordelagtige vilkår – dette vil vi uddybe i et senere indlæg.

Konklusion

I mange tilfælde begynder bestyrelser ofte som mentorordninger gennem advisory boards. Vi kender fx en del erfarne mennesker, der ønsker at bidrage og være en del af noget nyt. Mon ikke du også kan finde de rette kompetencer i dit netværk eller i dit netværks netværk?

Det vigtigste er, at hver person du bringer ind eller spørger til råds bringer noget med til bordet. Tænk på det som et middagsselskab: Du ønsker ikke, at fem gæster alle bringer den samme skål.

Nyeste indlæg

Value Proposition Canvas på dansk

Et nært familiemedlem til Business Model Canvas hedder Value Proposition Canvas. Vi har svært ved at skjule, at Business Model Canvas har en helt særlig

Trivselsundersøgelser?

Det er blevet mere normalt at tale om mental sundhed og velvære på arbejdspladsen i de senere år. Faktisk viste flere medarbejderundersøgelse at langt over

IPA Staff – et HR system

Tiltrækning og fastholdelse af rette medarbejdere, håndting af forskelligheder, udvikling af kompetencer og gennemføre succesfulde organisationforandringer udgør centrale udfordringer for moderne HR-afdelinger. Målet er ikke

HR? Har vi brug for det?

HR? Hvis du nogensinde har undret dig over, hvad HR egentlig betyder, hvad det indebærer, og hvordan det påvirker virksomheder, er du ikke alene. HR

Har du et spørgsmål?